Grupperådsmødet er det årlige møde, hvor der berettes om årets gang i Gruppen, vælges nye medlemmer til bestyrelsen, aflægges regnskab – og ikke mindst orienteres om planer for det kommende år. Mødet er for alle forældre med børn i Claus Nar Gruppe samt alle medlemmer af gruppen.
Dagsorden og beretninger fra grenene lægges på gruppens senest hjemmeside 3 uger inden mødet. Regnskab for 2020 og budget for 2021 publiceres senest en uge inden mødet på gruppens hjemmeside.
Dagsordenen følger Det Danske Spejderkorps’ love – disse findes på dds.dk – og der er linket direkte til dem på gruppens hjemmeside www.clausnar.dk
Grupperådsmødet skal normalt afholdes inden d. 1. marts, men i 2021 er der på grund af Corona pandemien fra Korpsets side givet dispensation til grupperne, så Grupperådsmødet senest skal afholdes d. 15. april 2021.