Mærker
Uniformen
Ud over korps-, divisions-, gruppemærker der fortæller, hvor man kommer fra, findes der en række andre mærker
Mærker fra ture, lejre, løb og spejdercentre - disse sidder på venstre arm.
På den måde bliver venstre arm med tiden et minde om vores spejdertid og alle de ture vi har været på. Mærkerne på venstre arm må principielt kun sidde der 1 år, men de fleste lader dem sidde der gennem hele deres spejdertid.
Beviser, færdighedsmærker, aktivitetsmærker og vandremærker - højre arm
Det kan f.eks. være knivbevis, øksebevis, savbevis og bålbevis, som du får når du har lært at bruge værktøjet eller kan tænde et bål. Eller når du har gennemført et forløb om orientering så du kan gå efter kort og kompas. Hvis du har gået en bestemt distance på en bestemt tid, f.eks. været på hejk på en sommerlejr, kan du få et kilometermærke. Alle disse mærker skal syes på uniformens højre ærme
Når man skifter afdeling f.eks. fra mini til junior tager man (oftest) duelighedstegnene af, men knivbevis og 5 km mærket må gerne blive siddende.
Årsstjerne: Viser hvor mange år du har været spejder. Vi uddeler årsstjerner én gang om året. Det sker i forbindelse med oprykningen efter sommerferien eller på gruppeturen i august. Her får alle de spejdere, der har været spejder i ét år en 1-års-stjerne, alle dem der har været spejdere i to år får en 2-års-stjerne osv. Årsstjernen skal sidde i nederste højre hjørne af venstre lomme.
Tørklædet
Udover mærkerne på uniformen, så har vi vores Claus Nar mærke, som sidder på spidsen af tørklædet.
Danmarksmærke
Får du hvis du skal på spejdertur til udlandet. Det skal sidde over højre lomme.