Dette års sommerlejr er en fælles sommerlejr for hele Claus Nar Gruppe og går til Næsbycentret, der ligger ved Glumsø.
Næsbycentret er et spejdercenter, hvor der kommer andre spejdere på sommerlejr i den samme uge som os.
Så der bliver god mulighed for at møde andre spejdere og knytte venskaber på tværs af grupper og korps.
Vi får mulighed for at lave en masse sjove spejderaktivitet sammen i gruppen, og med andre spejdergrupper.
Vi har kigget i det omfattende aktivitetshæfte og fundet en lang række spændene aktiviteter, som vi håber vi kan deltage i – herunder hejk (vandretur med overnatning), tømmerflåde bygning, ostefremstilling, pizzabagning, sauna, tinstøbning, pionering og en masse andre spændende ting.
På Næsbycentret er alle materialer til aktiviteterne tilstede, så vi skal bare vælge hvad vi vil og så møde op og deltage.
Udover at deltage i aktiviteter skal vi naturligvis indrette vores lejrplads med køkkenbord, bålplads, fedtfælde, skraldestativ, lave mad på bål, slå telte op, osv.